Influenza- og covid-19 vaccination 2023/24

 

Modsat foregående år har praktiserende læger i den kommende sæson 2023/2024 desværre ikke fået nogen rolle i den vederlagsfri vaccination af særlige målgrupper mod influenza og Covid-19. I stedet kan disse borgere blive vaccineret på de regionale vaccinationscentre og en række apoteker.

Patienter i målgruppen henvises til at bestille tid til vaccination på www.vacciner.dk, eller kontakte Region Hovedstaden: Telefon: 38 64 99 00

Kighostevaccination

Gratis kighostevaccination tilbydes til gravide i 3. trimester. 

Vaccinationen gives i forbindelse med 3. lægeundersøgelse omkring 32. graviditetsuge. Der gives én vaccination.

 

Børnevaccinationer

Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod ti infektionssygdomme.

Vaccinationer forebygger sygdomme, som kan være alvorlige for barnet.

For nogle børnesygdomme gælder, at de er meget smitsomme, og at næsten alle børn vil få sygdommene på et eller andet tidspunkt, hvis de ikke er vaccinerede.

Dette gælder for mæslinger, fåresyge, røde hunde og kighoste.

3 mdr. difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV 1**
5 mdr.* difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV 2** 
12 mdr.* difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV 3**
15 mdr. MFR 1
4 år* MFR 2
5 år* difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år HPV 1 og 2

Endvidere kan kvinder vaccineres gratis mod røde hunde
*) Angiver samtidig børneundersøgelse
**) Pneumokokvaccine